Det dér med tid er noget underligt noget - for lidt siden var der mange måneder til han skulle afsted - og nu er det altså lige før, og for mig er det værre denne gang - men jeg véd også at Ronni ser frem til at komme afsted og igang med de opgaver, der ligger dernede - og jeg véd at drengene og pigerne, der er afsted, passer godt på hinanden.
Så det går også denne gang - og jeg håber, at I vil sende nogen varme tanker til soldaterne der er ude i verden, uanset hvilke meninger, I ellers måtte have om grundene til, at de er afsted.
Jeg kan huske sidst Ronni var afsted, da sad jeg en aften sammen med Peter (lillebror) og snakkede om hvordan Ronni mon havde det og hvad han lavede lige nu. Peter sad lidt og kiggede ud på månen - og sagde så: "Ved du hvad mor - selvom Ronni er langt væk, så kigger han måske lige nu på den samme måne som vi gør.."......og på den måde kom Ronni alligevel pludselig lidt tættere på os alle sammen, på trods af de mange kilometer, der var imellem.
Så når jeg det næste halve år savner min knejt allermest, så vil jeg kigge op på månen og sende mange kærlige tanker og knus til Afghanistan.